Nye ERC Guidelines 2025: Hvad betyder de for førstehjælp, HLR og brug af hjertestarter?

De nye ERC Guidelines 2025 er landet, og de betyder noget for alle, der arbejder med førstehjælp, HLR og undervisning i basal genoplivning.

For de fleste almindelige førstehjælpere er den vigtigste ændring heldigvis enkel:

Tidligere lærte mange, at man først skulle undersøge bevidsthed, skabe fri luftvej, undersøge vejrtrækning og derefter ringe 1-1-2, hvis personen ikke trak vejret normalt.

I de nye guidelines er flowet gjort mere direkte. Hvis personen er bevidstløs og ikke reagerer, skal du ringe 1-1-2 med det samme. Derefter undersøger du vejrtrækningen, mens du venter på, at opkaldet bliver besvaret. Er du i tvivl, hjælper den sundhedsfaglige visitator dig videre.

Det lyder som en lille ændring. Men i praksis er det en stor forbedring.

Når der er hjertestop, tæller sekunder. Jo hurtigere alarmcentralen bliver involveret, jo hurtigere kan der sendes ambulance, aktiveres hjerteløbere, findes en hjertestarter og gives telefonvejledt HLR.

Det nye flow handler derfor ikke om at gøre førstehjælp mere kompliceret. Tværtimod. Det handler om at fjerne tøven.

Vil du lære førstehjælp på en enkel og moderne måde, kan du læse mere om vores Førstehjælpskursus.

Hvad er ERC Guidelines?

ERC står for European Resuscitation Council. ERC udarbejder europæiske retningslinjer for genoplivning, herunder basal hjertelungeredning, brug af hjertestarter og førstehjælp.

I Danmark bliver de relevante dele oversat og tilpasset danske forhold af Dansk Råd for Genoplivning. På Genoplivning.dk kan fagpersoner og instruktører dykke ned i de enkelte ERC Guidelines 2025 og hente de officielle danske materialer.

Det er vigtigt, fordi førstehjælp ikke bør baseres på gamle huskeregler, tilfældige videoer eller “sådan har vi altid gjort”. Førstehjælp skal bygge på opdateret viden, tydelig undervisning og praktiske handlinger, som almindelige mennesker faktisk kan udføre, når det gælder.

Det nye flow ved hjertestop

Det nye flow for basal genoplivning kan koges ned til følgende:

Den afgørende forskel er placeringen af 1-1-2-opkaldet.

I stedet for at førstehjælperen selv skal nå hele vurderingen først, bliver alarmcentralen koblet tidligere på. Det giver bedre støtte, mindre usikkerhed og hurtigere aktivering af resten af redningskæden.

Det er en praktisk og realistisk ændring. For i virkeligheden er det sjældent roligt, pænt og kontrolleret, når nogen falder om. Folk bliver usikre. De fryser. De begynder at diskutere, om personen “måske trækker vejret lidt”. Og netop den usikkerhed kan koste tid.

De nye guidelines tager højde for virkeligheden.

Førstehjælperens vigtigste opgave: Gør noget

For den almindelige førstehjælper er budskabet klart:

Hvis en person ikke reagerer, skal du ringe 1-1-2. Sæt telefonen på højttaler, så du kan have hænderne fri og samtidig få hjælp fra den sundhedsfaglige visitator.

Derefter skal du skabe fri luftvej og undersøge, om personen trækker vejret normalt.

Det vigtige ord her er normalt.

En person med hjertestop kan godt gispe, sukke, trække vejret støjende, uregelmæssigt eller på en måde, der kan narre omgivelserne. Det kaldes ofte agonal vejrtrækning. Det er ikke normal vejrtrækning, og det skal betragtes som et alvorligt faresignal.

Hvis personen er bevidstløs og ikke trækker vejret normalt, skal du starte HLR.

Er du ikke uddannet i indblæsninger, eller kan du ikke give dem, skal du give hjertemassage. Tryk hårdt og hurtigt midt på brystkassen med en frekvens på 100-120 tryk i minuttet.

Har du lært HLR med indblæsninger og kan udføre dem, gives HLR i forholdet 30 tryk og 2 indblæsninger.

Det vigtigste er ikke at stå passivt og vente.

Det vigtigste er at starte.

Hvad betyder de nye guidelines for virksomheder?

For virksomheder betyder de nye ERC Guidelines 2025, at førstehjælpsundervisning bør opdateres.

Det gælder især virksomheder, der har medarbejdere, som tidligere har lært et ældre flow. De skal ikke nødvendigvis “glemme alt”. Mange grundprincipper er de samme: sikkerhed, bevidsthed, vejrtrækning, HLR og hjertestarter.

Men rækkefølgen og kommunikationen skal sidde rigtigt.

Når medarbejdere står i en akut situation, skal de ikke bruge mental energi på at huske en lang model. De skal have et enkelt handlemønster:

Det er præcis den type viden, der bør sidde på rygraden i en moderne organisation.

For HR, arbejdsmiljøorganisationer og ledere handler førstehjælp derfor ikke kun om at “have sendt folk på kursus”. Det handler om at sikre, at medarbejderne rent faktisk kan handle, når det bliver alvor.

Positive ændringer: Førstehjælp bliver mere realistisk og inkluderende

En af de stærke ting ved de nye materialer er, at de ikke kun handler om teknik. De afspejler også en mere moderne og realistisk forståelse af førstehjælp.

Blandt andet ses en tydeligere opmærksomhed på diversitet og inklusion i illustrationer og undervisningsmaterialer. Det lyder måske som en lille ting, men det betyder faktisk noget.

Historisk har mange førstehjælpsfigurer været neutrale, mandlige eller meget forsimplede. I de nye materialer illustreres blandt andet også kvinder som personer, der kan få hjertestop, og der vises placering af hjertestarterpads på forskellige kroppe.

Det er positivt.

Hjertestop rammer ikke kun én bestemt type menneske. Det kan ske for mænd, kvinder, unge, ældre, slanke personer, personer med overvægt, sportsudøvere og mennesker, der tilsyneladende var helt friske få minutter før.

Når undervisningsmaterialet viser flere typer mennesker, bliver førstehjælp mere genkendelig. Det kan gøre det lettere for kursister at forstå, at hjertestop også kan ske for en kvinde på arbejdspladsen, en kollega i sportstøj, en kunde i receptionen eller en medarbejder i kantinen.

Det er ikke pynt. Det er bedre læring.

For førstehjælperen: Sådan skal du tænke nu

Hvis du kun skal huske én ting fra de nye ERC Guidelines, så husk dette:

Når en person ikke reagerer, skal du ikke stå alene med vurderingen. Du skal have professionel hjælp ind i situationen med det samme.

Herefter handler det om at undersøge vejrtrækningen. Se, føl og lyt efter normal vejrtrækning i højst 10 sekunder.

Hvis personen ikke trækker vejret normalt, starter du HLR.

Hvis du er alene, bliver du ved personen, hvis du har telefon og kan ringe fra stedet. Sæt telefonen på højttaler. Den sundhedsfaglige visitator kan hjælpe dig med at vurdere vejrtrækningen og guide dig gennem HLR.

Hvis der er andre til stede, skal én ringe 1-1-2, én starte HLR, og én hente hjertestarter, hvis det er muligt.

Når hjertestarteren kommer frem, skal den tændes og bruges med det samme. Den fortæller selv, hvad du skal gøre. Du skal ikke kunne analysere hjerterytmer eller forstå avanceret medicin. Du skal bare tænde den og følge instruktionerne.

Det er netop derfor, en hjertestarter også kaldes AED: Automated External Defibrillator. Den er lavet til at kunne bruges af almindelige mennesker.

For instruktøren: Sådan bør undervisningen justeres

For instruktører er de nye guidelines mere end en opdateret rækkefølge. De kræver også en skarpere didaktisk tilgang.

Undervisningen bør flytte fokus fra “kan kursisten huske modellen?” til “kan kursisten handle hurtigt og korrekt under pres?”

Det betyder, at scenarietræning bliver endnu vigtigere.

En kursist skal ikke kun kunne sige, at man skal ringe 1-1-2. Kursisten skal øve at gøre det tidligt, sætte telefonen på højttaler, tale med visitator, undersøge vejrtrækning og starte HLR uden unødvendig forsinkelse.

Instruktører bør også være meget tydelige omkring unormal vejrtrækning. Mange førstehjælpere tøver, fordi personen “jo stadig trækker vejret lidt”. Her skal undervisningen være konkret:

• Gispende vejrtrækning er ikke normal vejrtrækning.
• Langsom, støjende eller uregelmæssig vejrtrækning er ikke normal vejrtrækning.
• Er du i tvivl, så mistænk hjertestop og start HLR.

Derudover bør instruktører bruge de nye illustrationer aktivt. Vis at hjertestop kan ramme forskellige mennesker. Vis korrekt placering af pads på forskellige kropstyper. Vis at førstehjælp ikke foregår på en perfekt øvelsesdukke i et ryddet kursuslokale, men ofte på gulve, arbejdspladser, sportsbaner, kantiner, kontorer og i private hjem.

Det gør undervisningen mere relevant.

Hvad er ikke ændret?

Selvom flowet er justeret, er mange centrale elementer fortsat de samme.

• HLR skal stadig startes hurtigt.
• Hjertemassage skal stadig gives midt på brystkassen.
• Trykdybden for voksne er fortsat mindst 5 cm og ikke mere end 6 cm.
• Frekvensen er fortsat 100-120 tryk i minuttet.
• Hvis man er uddannet i indblæsninger, gives 30 tryk og 2 indblæsninger.
• Hjertestarter skal bruges så hurtigt som muligt.
• HLR fortsættes, indtil professionel hjælp overtager, personen viser sikre tegn på liv, eller førstehjælperen ikke kan fortsætte.

Det nye handler altså ikke om, at førstehjælp er blevet lavet helt om.

Det handler om at gøre den første kritiske fase skarpere.

Hvorfor er ændringen vigtig?

Den største fjende ved hjertestop er forsinkelse.

• Forsinkelse i at erkende hjertestop.
• Forsinkelse i at ringe 1-1-2.
• Forsinkelse i at starte HLR.
• Forsinkelse i at bruge hjertestarter.

De nye guidelines angriber netop den forsinkelse. Ved at flytte 1-1-2-opkaldet tidligere i flowet får førstehjælperen hurtigere støtte, og systemet bliver aktiveret tidligere.

Det er en meget praktisk ændring. Den passer bedre til virkeligheden. Den gør det lettere at undervise. Og den gør det lettere for almindelige mennesker at handle.

Førstehjælp skal ikke være akademisk. Førstehjælp skal virke.

Førstehjælp i 2025: Mere simpelt, mere handlingsorienteret

De nye ERC Guidelines 2025 peger i en tydelig retning:

Det er en vigtig udvikling.

For mange mennesker er bange for at gøre noget forkert. Bange for at skade. Bange for at blive ansvarlige. Bange for ikke at kunne huske, hvad de lærte på et kursus for flere år siden.

Men ved hjertestop er passivitet farligere end handling.

Derfor skal moderne førstehjælpsundervisning være konkret, gentagelig og virkelighedsnær.

1. Undersøg.
2. Ring 1-1-2.
3. Start HLR.
4. Brug hjertestarter.
5. Fortsæt.

Det er ikke bare en algoritme. Det er et handlemønster, der kan redde liv.

Læs de officielle ERC Guidelines

Hvis du vil dykke ned i de officielle materialer, kan du læse mere hos Dansk Råd for Genoplivning på siden om ERC Guidelines 2025:

Læs ERC Guidelines hos Genoplivning.dk

Her findes blandt andet danske oversættelser, algoritmer og materialer om basal genoplivning, førstehjælp og brug af hjertestarter.

Konklusion: Den vigtigste ændring er hurtigere handling

De nye ERC Guidelines 2025 gør førstehjælp mere direkte.

Den største ændring er, at 1-1-2 skal ringes tidligere, når en person er bevidstløs og ikke reagerer. Vejrtrækningen undersøges derefter, mens du venter på kontakt med den sundhedsfaglige visitator.

For førstehjælperen betyder det mindre tvivl og hurtigere hjælp.

For instruktøren betyder det, at undervisningen skal justeres, så kursisterne lærer det nye flow rigtigt.

For virksomheder betyder det, at førstehjælpskurser og interne beredskaber bør opdateres, så medarbejderne ikke handler efter gamle rutiner.

Det er ikke nok at have førstehjælp på papiret.

Det skal sidde i kroppen.

Og når det gælder hjertestop, er det stadig de enkle handlinger, der gør forskellen:

1. Ring 1-1-2.
2. Start HLR.
3. Brug hjertestarter.
4. Fortsæt, indtil hjælpen er fremme.