Kvinder dør – fordi vi er bange for at gøre noget forkert

“Jeg turde ikke røre hende… tænk hvis nogen troede, jeg gjorde noget upassende.”

Den sætning burde give dig kuldegysninger.

For hver gang en kvinde falder om med hjertestop, er hendes chancer for at overleve lavere end en mands.

Og det har ikke noget at gøre med biologi.

Det handler om os andre.


Sandheden? Folk tøver.

Vi har set det selv – både som ambulancereddere, som førstehjælpsinstruktører og som mennesker med hjerter der banker for livredning.

Når en kvinde falder om, er der mindre sandsynlighed for, at nogen:

  • Starter hjertemassage

  • Tager hendes BH af

  • Sætter en hjertestarter korrekt på

  • Overhovedet gør noget


Hvorfor?

Fordi vi er blevet bange for at gøre det forkerte.

Vi er bange for, at nogen ser skævt til os.

At nogen misforstår situationen.

At vi rører ved noget, vi ikke “må”.

At vi får det hængt på os, at vi har blottet en kvinde – selvom vi forsøgte at redde hendes liv.

Og imens dør hun.(www.heart.org)


Det er ikke kun vores erfaring. Det er dokumenteret.

En stor international undersøgelse offentliggjort af European Society for Emergency Medicine (EUSEM) viser, at:

Kvinder er markant mindre tilbøjelige til at få hjertelungeredning (HLR) i det offentlige rum end mænd.

I en analyse af over 39.000 tilfælde konkluderede forskerne:

“Kvinder, der får hjertestop i det offentlige rum, får sjældnere HLR fra vidner sammenlignet med mænd.”

Og endnu mere tankevækkende:

I private omgivelser er det især ældre personer, der ikke modtager HLR – hvilket viser, at aldersdiskrimination og kønsbias spiller ind, når vidner tøver med at handle.

🔗 Kilde: EUSEM Press Release – Women less likely to be given CPR than men


En bevidstløs kvinde er ikke et blufærdighedsproblem. Det er en nødsituation.

Vi har én ting at sige:

Drop den misforståede hensyntagen.

Det handler ikke om bryster.

Det handler ikke om skam.

Det handler ikke om at “føle sig akavet”.

Det handler om at redde et menneske, der er dødssyg.

Og det starter med, at vi tør handle. Ikke stirre. Ikke hviske. Ikke vente.


Scenarie fra virkeligheden

En 38-årig kvinde falder om i et supermarked.

Hun er bevidstløs. Hun gisper.

To personer samles omkring hende – begge tøver.

Ingen tør trække op i blusen.

Ingen tør tage BH’en af.

Elektroderne bliver sat halvt udenpå tøjet.

Stødet virker ikke.

Da ambulancen ankommer minutter senere, er det for sent.

Det sker. I Danmark. I virkeligheden.


Hvordan gør man det rigtigt?

Vi skal ikke opfordre til, at man flår tøjet af folk uden omtanke.

Men vi skal til gengæld insistere på, at det at redde et liv kommer foran alt andet.

Her er, hvad vi anbefaler som erfarne ambulancefolk:

  1. Fjern tøjet fra brystet – hurtigt og roligt.

    • Brug en saks, hvis det er muligt (AED’en har ofte en i kassen)

    • Klip tøj og BH op midt foran

  2. Sæt elektroderne direkte på huden

    • Øverste elektrode: under højre kraveben 

    • Nederste elektrode: under venstre bryst, lidt ude på siden

  3. Få andre til at skærme med jakker eller lign. 

    • Ikke for hendes skyld – men for forbipasserende, kan det godt være voldsomt at overvære en der får HLR.

  4. Start hjertemassage – og fortsæt uden tøven.


Det er dét, professionelle gør. Og det er dét, DU skal gøre.

Vi gør det hver eneste gang, når vi er på arbejde.

Uanset alder, køn, tøj eller kropstype.

Vi tænker ikke: “Ser nogen mig nu?” “kan det her misforstås”

Vi tænker: “Kan jeg få hende tilbage til livet?”

Og vi ønsker, at du tænker det samme.


Hvad kan du gøre allerede i dag?

🎓 Tag vores online førstehjælpskursus.

Lær hvordan du:

  • Vurderer vejrtrækning

  • Starter HLR

  • Bruger en AED

  • Blotter brystkassen og placerer elektroder rigtigt

📲 Det hele foregår online – på din mobil, tablet eller computer

📄 Du får certifikat og adgang i 12 måneder

💥 Og du lærer det vigtigste af alt: At handle.

👉 Klik her og tag kurset nu – og vær klar, når det gælder.


Det sidste, vi vil sige:

Når nogen falder om, har du to valg:

  • Handle og måske redde liv.

  • Eller tøve – og miste et menneske.

Du vælger.